Min fars dødsbo er desværre nødt til at blive ryddet

Ulykkeligvis sov min far ind for et par uger siden. Far var blevet rigtig syg, dermed vidste jeg godt, at han formentlig ikke havde længe igen. Han nåede at blive fireoghalvfems år. Dog blev jeg meget fortvivlet, og jeg savner ham meget. Nu på onsdag så skal min familie og jeg rydde hans dødsbo.

Det bliver sikkert med forskellige følelser, at jeg udrydder fars dødsbo. Jeg kommer til at huske en masse lykkelige minder, og omvendt er jeg stadig bekymret over, at jeg bliver grebet af endnu større smerte, end nu, så snart jeg er i hans dødsbo. Min søster og mig har sludret rigtig meget sammen omkring det her på det sidste, og det lyder til, at vi tilsyneladende føler på samme måde.

Mine forældre blev separeret, da jeg var blevet otte år gammel. Jeg levede sammen med mor, men tit besøgte jeg min far, og det var simpelthen det bedste! Far var glimrende til at lege sammen med mig, og det var mest gemmeleg, vi legede. Jeg er rigtig henrykt for hans hus, så det virker mærkeligt, at det nu blot er et dødsbo, der skal opryddes. Forleden dag snakkede jeg med familien og spurgte, om jeg eventuelt kunne blive fritaget for at tage hen i fars dødsbo, men de svarede, at de syntes, det var bedst, hvis jeg tog med.

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>